Oganesson

Da grundstoffet Oganesson blev opdaget i 2002 skete det samme år, som en af nyere tids største videnskabelige skandaler nåede sit endeligt. En skandale omhandlende netop grundstof 118, og et forsøg på at forfalske beviserne for det. Den historie kan du høre mere om i afsnittet her. 

Tennessin

Hendes Wikipedia-side bliver slettet. Hun bliver ikke inviteret til fejringsmiddagen. Og på mindepladen over forskere, der har bidraget til fremstillingen af tennessin, fremgår hendes navn ikke. Amerikaneren Clarice Phelps har spillet en aktiv rolle i fremstillingen af grundstoffet tennessin – alligevel oplever hun igen og igen at blive overset.  Og det vækker minder om hendes barndom og puster til hendes “imposter-syndrom”.

Livermorium

Lyt med og få fortællingen, om et af de nyeste stjerneskud på den akademiske himmel. Dawn Shaugnessy får vakt sin videnskabelige interesse af Science Fiction i barndommen og kommer til at være med til at bevise nye grundstoffer i sit arbejdsliv.

Moscovium

I 1989 mødes to mænd, som repræsenterer hvert sit nukleare forskningscenter – på hver sin side af den kolde krig. Og på trods af tidens spændinger, så bliver det startskuddet til en skelsættende epoke for udforskningen af de supertunge grundstoffer. Den umage alliance kan du høre meget mere om i denne episode af Periodisk.

Flerovium

Flerovium er opkaldt efter det laboratorie, som det er skabt på. Og bag navnet på det laboratorie gemmer sig en af de forskere, der var med til at sætte gang i Sovjetunionens atombombeprojekt igang under 2. Verdenskrig. Hvordan det kan du høre om i episoden om flerovium.

Nihonium

Det er helvede på jord, konstaterer den japanske fysiker Yoshio Nishina. Han har fået til opgave at undersøge de to bombekratere i Hiroshima og Nagasaki for stråling. Manden, der bliver betragtet som grundlæggeren af den moderne fysik i Japan, skal i månederne efter 2. Verdenskrig opleve at blive forfulgt af amerikanske soldater, der frygter, at han vil bruge sin viden om atomfysik til at fremstille atombomber.

Copernicium

I 1996 fuldender forskerne i Darmstadt for anden gang et hattrick i grundstofopdagelser. Inden for få år har de opdaget 3 nye grundstoffer. På projektet arbejder en yngre forsker, hvis higen efter grundstof 112, er tæt på at offentliggøre et resultat, der ikke helt holder vand.

Røntgenium

“Moseley var en af de bedste af de unge mennesker, jeg nogensinde har haft, og hans død er et alvorligt tab for videnskaben.”

Sådan udtaler Ernest Rutherford – en af 1900-tallets store fysikere. Og manden, han taler om, er den unge Henry Moseley. Han mister livet på slagmarken under 1. Verdenskrig. Inden da er han i en ung alder allerede i gang med at revolutionere fysikken.

Darmstadtium

Præstesønnen Johann Konrad Dippel fra Darmstadt er på røven. Heldigvis falder han over en opskrift på de vises sten – alkymisternes hellige gral, som kan trylle uædle metaller om til guld. Det må være skæbnen, eller måske endda gud, der har bragt den ind i hans liv – og det ser da i øvrigt ikke ret svært ud…

Meitnerium

Hun bliver kaldt ‘atombombens moder’. Det skyldes, at Lise Meitner og nevøen Otto Frisch opdager kernefission i en svensk skov. Et kæmpestort gennembrud som Lise Meitner deler med sin tidligere kollega og betroede ven Otto Hahn. Men på grund af Lise Meitners status som jødisk flygtning i krigstid hemmeligholder Otto Hahn, at opdagelsen faktisk kommer fra Lise Meitner. Og den hemmelighed får konsekvenser.