Brint

Tilbage

Brint er ikke alene det mest udbredte grundstof i universet.
Alle levende organismer her på jorden er skabt af organiske forbindelser, som er kemiske forbindelser fremstillet af kulstof og brint.

Brint er det letteste af alle atomer. Det består af en enkelt proton og en enlig elektron. Brint udgør mere end 90% af atomerne i Universet, men kun en mindre del af jordens atomer. Jordskorpen indeholder f.eks. kun 0.1 % brint. men der er en god del brint fanget i vandmolekylerne – også kendt som H2O – her på Jorden.
I dag ser vi brint som et bud på en bæredygtig måde at løse en del af fremtidens energibehov på.

Brint kan nemlig bruges som brændstof i brintcellebiler. De eneste udledninger fra brintcellebiler er vand og varme.

Brint spiller også en central rolle i de såkaldte Power-to-X anlæg, som er en teknologi, der bruger elektricitet fra vedvarende energikilder som sol og vind til at producere brændstoffer og kemikalier. I Power to X starter man med at konvertere elektriciteten til brint eller syntetisk gas.

Efter en kemisk proces kan man så producere forskellige typer brændstoffer eller kemikalier, der kan bruges i forskellige industrier og transportsektorer. Power to X-anlæg kan på den måde hjælpe os med at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og mindske udledningen af klimagasser.

Så ja, brint er essentielt for livet på jorden, som vi kender det, og som livet på jorden vil kunne fortsætte uden brug af fossile brændstoffer.