Helium

Tilbage

Hvor nogle grundstoffer i det periodiske system bliver opfattet med stor alvor, så bliver grundstof nummer 2, helium, som regel forbundet med fest og ballade. Med farvestrålende balloner, som står lige op i luften eller med sjove stemmer.

For når man har en heliumballon, kan man vælge at fjerne snoren, åbne ballonen og tage en dyyyyb indånding, hvorefter man lyder lige som Anders And eller en glad mus eller måske en smølf?

Når vi taler efter at have indåndet helium, får vi nemlig en meget lys musestemme stemme. Det gør vi, fordi lydbølger transporteres med forskellig hastighed gennem forskelligt materiale. Og lydbølgerne transporteres hurtigere gennem helium end gennem det luft vi normalt indånder.

Lydbølgernes højere hastighed gør at deres bølgelængde bliver længere, mens frekvensen – som bestemmer selve tonen – er uændret. På grund af den ændrede bølgelængde kommer højere frekvenser end normalt til at resonere kraftigst i struben og det er dermed dem, der bliver forstærket mest. Det forskyder stemmens klang mod højere frekvenser og giver den karakteristiske musestemme.

Helium er i sig selv ikke giftigt og bliver stort set ikke optaget i kroppen. Men gassen fortrænger den livsnødvendige ilt, som vores hjerne og krop har brug for, for at kunne fungere.

Så selvom det lyder sjovt at tale efter at have inhaleret helium, kan det også være farligt. For hvis man straks tager et nyt sug af heliumballonen og i øvrigt griner, mens man inhalerer mere helium, får kroppen for meget helium og ingen ilt – og så kan det pludselig blive meget farligt for kroppen, når vi ikke får den livsvigtige ilt.

Men vi kan ikke komme bort fra, at helium har en ganske særlig virkning på os. Det er et let stof, som kun søger opad. Helt op og ud i universet.