Ædelgassen Argon var den første af sin slags til at blive opdaget. Det var altså første gang, videnskabsmanden William Ramsay mødte en gas, der ikke ville reagere med andre stoffer – derfor gav den navnet Argon, som betyder “den dovne” på Græsk. Men selvom en gas ikke reagerer, kan den sagtens bruges til noget. I Argons tilfælde er det blandt andet rollen som fyldgas i glødepærer, der for alvor sætter gassen i spotlyset.
I 1840’erne er det livsfarligt at blive indlagt på europas fødeklinikker, hvor en uforståelig sygdom tager livet af op til hver femte kvinde. Den unge læge Ignaz Semmelweis dedikerer sit liv til at løse mysteriet, og får brug for klor undervejs – det gulgrønne grundstof kan nemlig slå både stort og småt ihjel, ligefra mikroskopiske bakterier til soldater.
Året uden sommer”. Sådan kaldte man året 1816, hvor den globale temperatur faldt mærkbart efter et kraftigt udbrud af den indonesiske vulkan Tambora. Vulkaner kan nemlig sende svovlforbindelser helt op i stratosfæren, hvor de sender en del af solens stråler på afveje. Kan svovl bruges som smutvej til at sætte den globale opvarmning på pause – eller er det bare første skridt ud på en højst risikabel glidebane?
Hvad sker der, når man koger 5500 liter urin og derefter behandler det på helt særlig vis? Man isolerer simpelthen grundstoffet fosfor. For fosfor er nemlig noget, som mennesket selv udskiller. Faktisk en halv liter om året – bare igennem urin. Hvorfor ved vi så det? Jamen fordi alkymisten Hennig Brand i 1669 troede, at han kunne lave guld via urin. Hør mere om det her!
Silicium er det grundstof, der er næstmest af i jordskorpen og gudskelov for det. For Silicium bliver nemlig brugt et hav af steder. I alt fra mørtel og madvarer til computerchips. Hvor Kulstof er livets byggesten, kan man kalde Silicium for civilisationernes byggesten.
Aluminium – dyrere end guld? Sådan var virkeligheden for mindre end to hundrede år siden, hvor grundstoffet var et statussymbol forbeholdt de rigeste og mest magtfulde. I dag er stoffet overalt omkring os, i alt fra dåsecolaer til flyvemaskiner.
Hvordan blev det lette metal pludselig så billigt? Vendepunktet opstår i 1880’erne, hvor videnskabsmænd verden over leder efter en billig måde at udvinde aluminium på – det er nemlig en vej til sikker rigdom…
Det danske fragtskib Gerda Toft er ved at kæntre i 1954. I et sidste desperat forsøg sender besætningen flere nødraketter op i himlen i håbet om, at andre skibe kan komme dem til undsætning. Og her sætter de deres lid til magnesium. For magnesiums evne til at lyse ved høje temperaturer og grundstoffets lethed gør det nemlig utrolig velegnet i ting, der skal lyse klart op. Den historie skal du nu høre.
Grundstoffet natrium er allestedsværende. I husholdningssaltet og i alt fra jord og vand til planter og mennesker. Men det er samtidig et enormt reaktivt grundstof, som man skal behandle med omhu. Og under Irak-Krigen i midten af 00’erne var der en klar forestilling om, at Irak besad kemiske våben indeholdende natrium.
Du kan næsten ikke sige neon uden at sige neonlys. Og det er der også en grund til. For neon er en ædelgas, der kun reagerer meget trægt med andre stoffer. Så det har faktisk ikke så mange funktioner. Til gengæld kan grundstoffet lyse! Det er der en franskmand, der ser stor potentiale i. I mange år er han kongen af neonlys, indtil hans patent bliver udfordret.
Fortidens kemikere, der arbejdede med fluor, blev kaldt for ‘fluor-martyrerne’. De risikerede deres liv i videnskabens tegn. For fluor er det mest reaktive grundstof overhovedet. Det reagerer med stort set alle andre grundstoffer. Og det er da næsten lidt paradoksalt, når mange nok forbinder fluor med tandpasta.