Vi skal endnu engang tilbage til 1994, hvor “Transfermium Wars” er ved at kulminere. Russiske og tyske forskere kæmper nemlig endnu engang om at få æren for skabelsen af et nyt grundstof, nemlig grundstof 108. Og bølgerne går højt. Men hvem har ret? Og hvem opdager egentlig grundstoffet først?
Som 25-årig pakker Niels Bohr sin dugfriske doktorafhandling i rygsækken og sætter kursen mod det prestigefulde Cambridge University i England. Han er fuld af mod og store drømme – og selvom Cambridge i første omgang skuffer, så kommer han ganske snart til at gøre en banebrydende videnskabelig opdagelse.
Nu får Glenn T. Seaborg endelig et afsnit dedikeret til ham! Det fortjener han næsten efter at være blevet nævnt så mange gange på det sidste.
Kemikeren fra USA har “the time of his life” i slutningen af 1930’erne, hvor han i Californien fremstiller radioaktive isotoper på daglig basis, som man ikke kendte dagen forinden. En dag kommer en kollega med en særlig forespørgsel, og hvad Glenn T. Seaborg ikke kan vide på det her tidspunkt, er, at den forespørgsel skal ændre hans mor Selma Seaborgs liv.
Stemningen er intens til IUPAC’s generalforsamling i Genève, Schweiz i 1997. Stormagterne; USA, Rusland og Tyskland er i gang med noget, der bedst kan sammenlignes med en krig. En krig, der heldigvis ikke bliver udkæmpet med våben. Det er i stedet en krig, der kæmpes med argumenter og videnskabelige standpunkter, og som senere får navnet “Transfermium Wars”. Og et af de grundstoffer, der er omdrejningspunktet for denne krig, er grundstof 105.
Ernest Rutherford står som et kors ude på gaden i den britiske by Manchester i det nordlige England og griner. Regnen siler ned, imens hans kollegaer er fulgt efter ham og står nu og betragter hans noget specielle adfærd. Men der er en grund til hans mærkværdige adfærd. Han har nemlig lige opdaget noget af det største i menneskehedens historie – atomkernen.
Over 1000 papyrusruller bliver forkullet, begravet og glemt, da vulkanen Vesuv i år 79 udraderer flere byer ved Napoli-bugten. Små totusind år senere åbner sig en mulighed for at læse, hvad de gemmer på – og der er en million dollars på højkant. Tag med til det romerske ferieparadis Herculaneum og på skattejagt efter oldgræske skrifttegn i dette afsnit af Periodisk.
I efteråret 1895 beslutter den rige svensker Alfred Nobel sig for at omskrive sit testamente. Han har levet et ensomt liv og kæmper nu med at skabe det rette eftermæle. Nobels tredje og sidste testamente vækker stor forargelse i hele Sverige. Til gengæld er det et testamente, som har stor betydning selv den dag i dag.
I 1969 får Det Periodiske System sin form. Men faktisk er det et kapløb om at få den kemiske kabale til at gå op. Russeren Dmitrij Mendeleev kommer akkurat først, men det er særligt hans evne til at forudsige grundstoffers eksistens, der giver hans system rygdækning.
Edward Teller sidder i byen Berkeley i Californien og kigger målrettet på et seismometer, der lige har opfanget en række chokbølger. Han ved med det samme, hvad det betyder. Verdens første brintbombe – svarende til 1000 gange styrken af atombomben i Hiroshima – er lige blevet detoneret på øen Elugelab i den nordlige del af Enewetak-atol.. Og Edward Teller? Jo, han er såmænd hjernen bag det hele. Men det har ikke været en dans på roser at føre sin opfindelse ud i livet.
Albert Einsteins kranie er fyldt ud med uldtotter, da fysikerens jordiske rester bliver kremeret i 1955. Hans hjerne blev til gengæld fjernet under obduktionen – og den har en lang og besynderlig rejse foran sig…