Du kender måske farven koboltblå. Den dybe, mørkeblå farve kommer faktisk fra grundstoffet kobolt. Faktisk har man siden oldtidens Egypten for 4.000 år siden brugt kobolt til at lave blåt farvestof. Samtidig kan kobolt også i visse tilfælde være radioaktivt. Det kan bruges i strålebehandling af kræftknuder, og så kører der også en lastbil rundt i New Mexico, USA, der er radioaktiv. Chaufføren ved det bare ikke. Det skal du høre mere om her.
For cirka 100 år siden oplevede Danmark en af de værste jernbaneuylkker nogensinde. For en stund satte det en stopper for den teknologibegejstring, der herskede. Ikke mindst på grund af jern som pludselig var allestedsværende. Det er nemlig det mest udbredte metal og et af dem, som er meget stabile i atomkernen.
Selvom Mangan kun udgør en meget lille del af meteoritter, så er mængden altafgørende for at bestemme, om der er tale om en meteorit fra himmelrummet, eller en ordinær klippeblok. Det kan du høre om i afsnittet her, hvor civilingeniøren Vagn Buchwald skal have fragtet en formodet meteorit ud af det grønlandske fjeld.
Det sølvhvide overgangsmetal, krom, er en hyppig gæst i metallegeringer, hvor det udover at gøre metal flot og skinnende, også gør metallet rustbestandigt. Men i afsnittet her, kan du høre om en helt anden egenskab, som Krom også har. For Krom har fået sit navn efter det latinske ord “chroma”, som betyder farve, og det er den af kroms egenskaber, som afsnittet her handler om.
Vanadium, grundstoffet med det mytisk klingende navn er længe blevet brugt til at gør stållegeringer stærke. Men i 90’erne blev lige pludseligt nøglen til en gåde, som smede havde arbejdet på at løse i århundrede. Hvilken gåde det var, kan du høre i afsnittet her.
Titan er et af de stærkeste grundstoffer og har derfor fået navn efter de stærke titaner. Taget dets styrke i betragtning, er det også enormt let, hvilket gør det til et yndet materiale til sportsudstyr, proteser eller fly. Og det er netop fly, eller nærmere betegnet spionflyet SR-71 Blackbird, som afsnittet her handler om.
Grundstoffet scandium, er et af de grundstoffer, som det periodiske systems fader, Mendeleev, vidste måtte eksistere, men ikke gjorde det, da han lavede systemet. Han efterlod tomme pladser, og på en af dem, var der plads til scandium, som blev opdaget i 1879 – 10 år efter det periodiske system blev opfundet. I afsnittet kan du høre om muligheden udvinding af scandium på havbunden og de problemer, nogle frygter det bærer med sig.
Grundstoffet calcium er et vigtigt element i menneskekroppens opbygning af knogler og tænder. Der er mange måder at få det gennem kosten på, da det optræder i mange forskelligee fødevarer, men i starten af 1900tallet sker der noget. Børnesygdommen Rakitis, eller den engelske syge, gør børns knogler bløde, også selvom de får nok calcium. Det mysterium sætter lægen Alfred F. Hess sig for at opklare og det kan du høre om i afsnittet her.
Det er med livet som indsats, når man arbejder i underjordiske kaliumminer. Det erfarer canadieren Jason Shulist på egen krop. Men der er en stor forretning i at udvinde kalium fra jorden, for kalium bruges som gødning, da grundstoffet er et af jordens naturlige gødningsstoffer.
Ædelgassen Argon var den første af sin slags til at blive opdaget. Det var altså første gang, videnskabsmanden William Ramsay mødte en gas, der ikke ville reagere med andre stoffer – derfor gav den navnet Argon, som betyder “den dovne” på Græsk. Men selvom en gas ikke reagerer, kan den sagtens bruges til noget. I Argons tilfælde er det blandt andet rollen som fyldgas i glødepærer, der for alvor sætter gassen i spotlyset.