Thomas Albrecht-Schmitt får overrakt den største mængde berkelium nogensinde. Men han har meget kort tid til at forske i, da berkelium halveringstid er på kun 320 dage. Derfor er det en kamp mod uret, han og hans kollegaer indleder. Gennem deres forskning gør de en opdagelse, som selveste Einstein ville være stolt af den dag i dag.
En pinlig pistolduel, lækkede kærlighedsbreve og lidt for god kemi – det er bare nogle af ingredienserne i den skandale, som i 1911 sætter Marie Curie på forsiden af sladderbladene, og truer hendes tilkæmpede plads i det gode selskab.
Hvad kan man bruge americium fra 300 brandalarmer til? Ja, for det første kan man bygge en strålekanon og faktisk også en atomreaktor. Og det er netop det, som teenageren David Hahn gør i sin mors baghave. Som 10-årig får han en bog om kemieksperimenter, og hvad der først er en lidt særpræget interesse, udvikler sig hurtigt til farlige eksperimenter.
Albert Stevens er så syg, at han næsten ikke kan holde ud at være vågen. En operation skal vise, hvor slemt det står til, men Dr. Joseph Gilbert Hamilton er ikke i tvivl om, at han er uhelbredelig syg af kræft. Og på den baggrund vælger han i al hemmelighed at sprøjte historiens største dosis plutonium-238 ind i hans krop for at se reaktionen. Han arbejder nemlig for Manhattan Projektet, der på samme tid er i gang med at udvikle atombomben, som bruger plutonium som hovedingrediens.
Edwin McMillan skriver sig ind i historien på to områder: Han opdager neptunium, og han opfinder en partikelaccelerator. To store opdagelser, men problemet er bare for amerikaneren, at en russer ved navn Vladimir Veksler også har udviklet den samme partikelaccelerator kort tid forinden. Nu undrer Veksler sig over, at McMillan ikke har henvist til hans arbejde. Vil Veksler tro på, at der simpelthen bare er tale om en tilfældighed og en verden, der er moden til opfindelsen, eller vil McMillan nu blive beskyldt for plagiat?
En aften i marts 1938 stiger den unge fysiker Ettore Majorana på et dampskib, der skal fragte ham fra Palermo på Sicilien til det italienske fastland. Hvad der sker herefter, forbliver et stort mysterium. Og så er det ikke mindst et enormt stort tab for fysikken, da Majorana bliver kaldt et geni af sin chef og mentor Enrico Fermi. Fire år forinden har de to og en håndfuld andre taget det første spadestik til udviklingen af kernefission med grundstoffet uran i centrum.
Krig og kønsnormer presser fysikeren Lise Meitner fra flere sider. Med en altoverskyggende passion for fysikken insisterer hun på at fortsætte sin forskning og jagten på det radioaktive grundstof, som er forløber for actinium. Men da hendes situation endelig lysner – så bliver det hele pludselig meget, meget værre …
Elizabeth Rona bliver tvunget til at forlade hus og hjem. Krigene raser nemlig i hele Europa, og som jøde er hun i konstant fare. Tag med på hendes lange rejse rundt i verden, hvor hun på vejen gør banebrydende opdagelser blandt andet, hvordan thorium spiller en stor rolle, når det kommer til at kortlægge jordens historie.
Et ældre ægtepar er tilbage på overlægens kontor i Tyskland. Sidst de var her, fik de den frygtelige nyhed om, at manden er terminalt syg med prostatakræft. Nu er de tilbage, og denne gang er stemningen en helt anden. Overlægen tilbyder nemlig, at manden kan deltage i en række nye, kliniske forsøg, med det yderst sjældne stof: actinium-225. Og måske kan det redde hans liv.
I 1920’erne bliver en række mindre amerikanske byer rystet af en stribe dødsfald blandt unge kvinder. Alle havde det til fælles, at de arbejdede på urfabrikker. Hvordan det hænger sammen, og hvordan radium spiller en rolle, kan du høre i afsnittet her.