Rubidium
En nat i 1983 er Korean Airlines Flight 007 på vej fra New York til Seoul. På grund af en fatal navigationsfejl når flyet aldrig frem. Til gengæld markerer historien et vendepunkt i, hvordan mennesker finder vej fra A til B. Hør, hvordan en mindre kursændring bringer Flight 007 direkte ind i løvens hule, og hvordan alkalimetallet rubidium spiller en af hovedrollerne i nutidens navigation.